Knudshoved Odde i skøn solskin

Pia og jeg var en tur i Vordingborg for at besøge Gåsetårnet. Bagefter kørte vi over til Knudshoved Odde, hvor vi parkerede bilen i Knudskov. Dagsparkering for en bil koster 15 kr. Det er ret billigt, særligt i betragtning af, at beløbet går ubeskåret til vedligeholdelse af området.

Kort over Knudshoved Odde
Kort over Knudshoved Odde

Vi gik gennem skoven og ad grusvejen mod den vestlige del af Odden. Pias støvler var lidt hårde ved hendes fødder, så vi nåede ikke længere end til Draget, hvor man krydser over til selve Knudshoved.

Udsigt over Draget
Udsigt over Draget

Hjemturen gik ad mudrede stier, som kvæget havde trådt. Det var en pladret omgang, men det gav en anderledes oplevelse af den skønne natur på Odden.

Fuglelivet er rigt på Odden, så gør dig selv den tjeneste at medbringe en kikkert. Vi så masser af svaner, en enkelt ederfugl, meget aktive lærker, en gærdesmutte og en enkelt stor flagspætte.

Knudshoved Odde at EveryTrail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *