Stevns Klint ad trampestien

Lejrplads
Lejrplads

Kr. Himmelfartsdag tilbragte Leif og jeg på trampestien, der går langs Stevns Klint. Solen stod for det meste højt på en næsten skyfri himmel, og sidst på turen fik vi en bløder, der kaldte på regnslag. Vi havde en skøn tur!

Vi lagde ud onsdag aften med at slå tarp op i teltform ved shelteret på Flagbanken. Bøffer på grillen, foliebakkemiks i gløderne og medbragt salat var ikke at kimse af – særligt når vi dertil nød en flaske Farnese Fantini Sangiovese 🙂

Leif gi'r den gas
Leif gi’r den gas
Bålhygge
Bålhygge

Kr. Himmelfartsdag startede med, at en fasan højlydt tilkendegav, at vi havde invaderet dens territorium. Efter, at den højlydt havde sagt SKRÅK et par gange, kunne jeg ikke sove mere. Klokken var 6; egentlig alt for tidligt, når nu vi ikke skulle nå noget særligt.

Morgenmaden lavede ikke sig selv, men efter et stykke tid var vi klar til at få foret mavesækkene med røræg, bacon og friskbagt brød. Mums, det smagte himmelsk, til trods for, at brødet var lige til den mørke side (læs: delvis brændt). Brødet blev bagt på Trangia ved svag varme, men åbenbart ikke svag nok 😉

Morgenmadskokken i arbejde
Morgenmadskokken i arbejde
IMG_3889
Morgenmad

På vores vej så vi også en af de vandrefalke, der yngler på Stevns Klint. Passende, når nu Vandrefalkene var på tur ;-). Desværre var falken for langt væk til, at den kunne blive foreviget.

Turen langs Stevns Klint bød på mange smukke og betagende udsigter, og det blev da til en god stribe billeder. Her kan du se de udvalgte 🙂

Morgenlys
Morgenlys
Trampesti
Trampesti
Der er kun ét trin ned
Der er kun ét trin ned
Stevns Fyr x 2
Stevns Fyr x 2
Højerup
Højerup
Højerup Gammel Kirke
Højerup Gammel Kirke

Stevns Klint ad trampestien at EveryTrail

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *